Opdateret klokken 11.16 med nye lotnumre på det tilbagetrukne brød

Inden du sætter tænderne i dit toastbrød, så skal du lige kontrollere pakken.

Der er nemlig en risiko for, at du finder glasskår i dit brød. Fødevarestyrelsen advarer tirsdag mod to typer brød fra Kohberg Bakery Group A/S.

En lyskilde er gået i stykker under produktionen, og der er derfor risiko for, at der er glasskår i dit brød.

Der er tale om:

Gamle Mølle Hvede Toast

Nettovægt: 600 g
Produktionsdato: 25/7-2016
Bedst før dato: 3/8-2016
Lotnumrene:  03.08E1, 03.08E2, 03.08E3, 03.08F1, 03.08F2, 03.08F3, 03.08A1, 03.08A2 og 03.08A3

Gamle Mølle Club Sandwich

Nettovægt: 800 g
Produktionsdato: 25/7-2016
Bedst før dato: 2/8-2016
Lotnumrene: 02.08E1, 02.08E2, 02.08E3, 02.08F1, 02.08F2, 02.08F3, 02.08A1, 02.08A2 og 02.08A3

De to slags brød er blevet solgt i Netto-butikker på Sjælland.

Hvis du har købt et af de to slags brød, så kan du enten levere det tilbage til butikken, du har købt det i eller kassere det.