Et parti pålægsmix kaldes tilbage af firmaet Defco, da man har fundet metalspåner i nogle af pakkerne.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Produktet er blevet solgt i Rema 100-butikker, der har butikker landet over.

Fødevarestyrelsen advarer mod, at metalspånerne kan give skade på tænder, i munden eller svælget.

Rådet til forbrugerne lyder, at man bør levere varen tilbage til butikken, hvor den er købt, eller kassere den.

Nærmere produktbeskrivelse:

Pålægsmix kaldes tilbage:

  • Nettovægt: 400 g
  • Pakkedato: 21/2-2018
  • Bedst før: 14/3-2018
  • EAN stregkode: 5701483127615

Foto: Fødevarestyrelsen
Vis mere