Elsker du mælkesnitter og Kinder-æg? Så skal du glæde dig til sommer.

Magnum, Kung Fu, Københavnerstang, Kæmpe Eskimo, Cornetto, Zapp, Champagnebrus, Astronaut, Twister, Filur.

Danskerne har mange, lækre is at vælge imellem, men de får nu alle konkurrence. Alvorlig konkurrence.

Fødevaregiganten Unilever lancerer nemlig nu tre nye is, som med det samme vil få mundvandet til at flyde hos de isglade danskere: Kinder-is.

Den velkendte chokolade fra Kinder Bueno, Kinder-æg og Kinder Pengui skal fra 2018 findes i kiosker og supermarkeders frysere, melder den tyske gigant ud på sin hjemmeside.

Hvis nyheden bekymrer de vægt-bevidste, så er der ingen grund til at fortvivle, melder avisen The Sun. Isene får nemlig et forholdsvistbeskedent kalorieindhold på omkring 200.

Der bliver produceret tre is; en vaffelis, en ispind og en isbåd.

Kinder beskriver selv vaffelisen således: 'Her møder en fin hasselnød-mælk en kerne af Kinder-mælkechokoladesovs i en knasende croissant dækket af et fint lag hasselnød-creme lavet af Ferrero-hasselnødder.

Isbåden ser således ud:

Og isvaflen - med ispapir - tager sig således ud:

Der er en enkelt lille hage ved det hele: Det er endnu ikke meldt ud, hvilke lande, der får glæde af de nye is. Men eftersom Kinder chokolade kan købes i hele verden, er vildt populært i Danmark, og produceres i vores naboland Tyskland, så skulle det næsten undre, hvis ikke de sender et par vognladninger herop i ny og næ.