De fleste kender de brune og de hvide æg. Men der findes faktisk også grønne og blå hønseæg. Få forklaringen på æggenes farve.

Blødkogt, hårdkogt, smilende. Solæg, spejlæg, omelet. Æg er lækkert, og det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvordan man indtager det.

Til gengæld er der kun to forskellige muligheder, når det kommer til farven på æg i supermarkedets æggebakker: Brun eller hvid.

Men hvorfor egentlig? Svaret er faktisk ret simpelt, lyder det fra seniorforsker Sanna Steenfeldt. Æggeskallens farve er nemlig betinget af hønens race. Men det betyder altså ikke, at der kun findes to hønseracer.

»Nu sidder jeg og kigger på min plakat her på kontoret. Der er måske 50 hønseracer, og det er bare et udsnit, «siger Sanna Steenfeldt, som forsker i ernæring og fysiologi hos fjerkræ på Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet.

Vi kan i øvrigt også glemme idéen om, at der kun findes brune og hvide æg, påpeger hun. Det samme gælder myten om, at brune høns giver brune æg.

»Det kan godt være sådan, men det kan også være omvendt, «siger Sanna Steenfeldt.

Grunden til, at æggene nede i butikken enten er brune eller hvide, er, at det er de samme fem-seks racer, som bliver brugt til ægproduktion. Og disse racer lægger oftest brune eller hvide æg, «fortæller Sanna Steenfeldt.

»Men der findes simpelthen så mange racer, og du kan også finde høneafstamninger, der giver både grønne og blå æg.

De grønne og blå æg bliver typisk lagt af racefjerkræ, som bliver holdt på hobbyplan.

Forklaringen på, at nogle hønseracer lægger brune æg, mens andre lægger hvide, er genetik, «fortæller professor emeritus Poul Sørensen.

Det er hønens såkaldte genotype, der bestemmer, om den har anlæg for at lægge hvide eller brune æg. En genotype er et individs genetiske indretning. Den er uforanderlig hele livet igennem og svarer til, at du har en specifik blodtype, som du er født med, og som aldrig ændrer sig.

»Det er ikke ét enkelt gen, men mange gener, der styrer æggets farve, «siger Poul Sørensen, som er tilknyttet Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet.

Generne er ansvarlige for at få lavet de proteiner, som er involverede i dannelsen af farvestoffet melanin, som står for den brune farve i ægget. Hvis hønens celler udskiller lidt eller ingen melanin, bliver ægget hvidt. En meget stor udskillelse af melanin giver et brunt æg.

Men hov, tænker du sikkert nu. Hvor blev de grønne og blå æg af i den forklaring? De er faktisk i en kategori helt for sig selv. I virkeligheden er de resultatet af en "fejl" i hønen.

Alle høns - og mennesker for den sags skyld - har en galdeblære, og galden fra blæren bliver udskilt til tarmene, hver gang vi spiser et måltid. Herfra er det meningen, at enzymer i kroppen skal tage over og nedbryde galden.

Men ligesom mennesker kan være laktoseintolerante, fordi de mangler et enzym, som gør dem ude af stand til at nedbryde mælk, kan en høne mangle netop dét enzym, som skal nedbryde og udskille galden, fortæller Poul Sørensen.

»Hvis de ikke har et specifikt enzym, bliver det transporteret ned, hvor æggeskallen dannes, og så går det ind i skallen og giver den der lidt mystiske farve.«