Hestekødsskandalen har nu bredt sig i Europa, efter det er kommet frem, at der også i England og Irland er blevet fusket med hestekød. Eksperter er nu bekymret for medicinrester i kødet
Det engelske hestekød, der kommer fra heste som har været holdt som rideheste og kæledyr, har nemlig vist sig at indeholde medicinrester, her i blandt stoffet Phenylbutazon, der potentielt set kan være skadeligt for mennesker at indtage. Det skriver britiske medier.
Sagen har vakt stor røre i England, da en EU-lov, der blev indført for nogle år siden, ellers skulle sikre, at heste, der blev medicineret med potentielt skadelig medicin, ikke skulle kunne ende på spisebordet. Ifølge loven skal alle heste have medicinpas samt chipmærkes, hvis de fremover skal behandles med medicinen. Chipmærkningen skal samtidig udelukke, at hestene kunne bruges til fortæring. Dyrlæger og slagterier er nemlig pålagt at scanne hestenes chip, før de godkendte dem til slagtning.
Men alligevel er det gået galt. De seneste dage er det kommet, at den 61-årige slagter Peter Boddy i West Yorkshire i England har slagtet heste og brugt kødet til at lave okseburgere og kebab. Desuden er der ifølge britiske medier fundet rester i medicin i britisk oksekød solgt fra en unavngiven slagter i de seneste uger.
De to sager har ført til spekulationer om omfanget af snyd med slagtning af heste. Og spekulationerne er ikke blevet mindre af, at man også i Irland har afsløret et stort svindelnummer. Tusindvis af heste, der ikke var egnet til at blive spist, har angiveligt fået ændret deres papir og deres chip, så de alligevel er blevet solgt til slagtning, skriver den britiske avis Telegraph.co.uk.
Angivelig er det de irske hestehandlere, der har fundet en metode til, hvordan man kan fuske ved at ændre i passene og udskifte hestenes chips. Op mod 70.000 heste menes at være forsvundet i Irland på den konto i 2010.
Hele sagen har rejst stor debat i både Storbritannien og Irland.
- Det er jo en meget en britisk ting at være stærkt imod at spise hestekød. Her kan briterne virke en anelse hysteriske, siger Peter Sandøe, der er professor i bioetik ved Københavns Universitet. Han henviser til de britiske traditioner, hvor heste anses som særligt knyttet til mennesker.
Selv om der nu i både Storbritannien og resten af Europa er bekymring for, at der er solgt hestekød med stoffet Phenylbutazon, så maner Peter Sandø dog til ro.
- De små doser af stoffet, som man vil få, når man spiser en portion lasagne, hvori der indgår lidt hestekød, vil formentlig ikke udgøre den store fare, men det er selvfølgelig ikke acceptabelt at vores mad indeholder rester af medicin, som det slet ikke er tilladt at bruge på landbrugsdyr, siger han.
Ifølge Peter Sandsø er det et større problem, at forbrugernes tillid til fødevarekontrollen nu er svækket.
- Vi har et fødevaresystem, hvor det er helt afgørende, at vi kan have tillid til, at der bliver holdt øje med, hvad der er i den mad, vi køber. Det må være en vigtig opgave for både myndigheder og virksomheder at sikre, at den tillid ikke bliver undergravet, siger han.
