Danske kvinder går glip af millioner af kroner gennem livet ved ikke at forholde sigt aktivt til deres økonomi.

Det mener fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, der er aktuel med bogen 'Sæt kursen', hvor hun kommer med gode råd til at få et liv i økonomisk frihed.

Et af de råd Louise Fredbo-Nielsen kommer med er, at at være bevidst om vore vaner.

'Køber du en cafe latte til 42 kroner på vej til arbejde hver dag, bliver det til 15.330 kr. på et år UDEN rentetilskrivning'.

Og hun kigger såmænd også længere frem.

For hvis vi nu beslutter os for at lægge de 42 kr., vi ellers ville have brugt på kaffe, til side og samtidig får 5 pct. i rentetilskrivning, så vil vi efter 20 år stå tilbage med 525.095,50 kr.

Louise Fredbo-Nielsens ærinde er ikke at få os til at droppe cafe latten. Men hun vil gerne give os et billede af, at det ikke kræver ret store ændringer i hverdagen at sikre sin økonomi på lidt længere sigt.

Hun mener, at penge er en egenskab, der kan læres i lighed med keramik og blomsterbinding. Det kræver blot, at vi gør træningen i penge til en vane.