Coop Danmark A/S tilbagekalder et parti Änglamark tortilla chips med havsalt.

Det oplyser Fødevarestyrelsen.

Årsagen skal findes i, at indholdet af gluten i produktet er større end det acceptable for glutenfri produkter.

'Chipsene er fremstillet af majsmel, som normalt ikke indeholder gluten. Der er ved analyse fundet et indhold af gluten, som er større end det, der accepteres for glutenfri produkter.'

Dermed kan der være en risiko for allergiske reaktioner hos glutenallergikere, og man opfordres derfor til ikke at spise produktet, hvis man lider af det.

Chipsene kan leveres tilbage til butikken, hvor de er købt, lyder det.

De er solgt i Kvickly, SupreBrugsen, Brugsen og på Coop.dk/mad