I alt fire varianter af brød tilbagekaldes af Danton Tradig A/S, da der er fejl i mærkningen af allergener, idet 'nødder' er angivet som 'madder'.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Personer med allergi overfor nødder kan opleve en allergisk reaktion efter at have spist produktet, oplyser styrelsen.

Produkterne er solgt i dagligvarebutikker i hele landet. De tilbagekaldte brødprodukter omfatter:

  • Mini ægte græsk fladbrød fuldkorn
  • Ærte cypriotisk pocket brød klassisk
  • Ægte græsk fladbrød fuldkorn
  • Ægte græsk fladbrød klassisk

Fra Fødevarestyrelsen lyder rådet til forbrugerne, at man skal levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at man kasserer det.

Berørte 'Bedst før' datoer:

DELPANE MINI FULDKORN. BEDST FØR – 18/11/17

DELPANE CYPRIOTISK KLASSIK. BEDST FØR – 28/10/17. BEDST FØR – 03/11/17.

DELPANE FLADBRØD FULDKORN BEDST FØR – 30/10/17. BEDST FØR – 06/11/17.

DELPANE FLADBRØD KLASSISK BEDST FØR – 30/10/17. BEDST FØR – 06/11/17. BEDST FØR – 13/11/17.