Kenneth Zohore har været vidt omkring siden, han forlod FC København til fordel for et eventyr i Firenze hos Fiorentina.

Herfra er det blevet til lejeophold i Brøndby og IFK Göteborg, og nu skal den store angriber igen finde passet frem. I Brøndby fik han aldrig kæmpet sig fri af reserverollen i skyggen af Simon Makienok Christoffersen, og opholdet i IFK blev på uheldig vis ødelagt af en skade.

SE OGSÅ:

Faste læsere af bt.dk vil vide, at Mouscron har overhalet Vizenca i bestræbelserne på at sikre Kenneth Zohores underskrift og ifølge bt.dks oplysninger, er belgierne lykkedes med den mission og giver nu definitivt Serie B-klubben baghjul i den duel.

SE OGSÅ:

Der mangler kun enkelte detaljer, før Kenneth Zohore er klar til at prøve kræfter med den bedste belgiske række på en lejeaftale for sæsonen. En lejeaftale med en indbygget forhåndsaftale om en permanent aftale, hvis den 20-årige berejste københavner slår til.