Flere nye spillere vil få chancen for Zenit mod Slavia Prag, men holdet hungrer efter en sejr, siger træneren.

Meget skal gå FC Københavns vej, hvis det danske mandskab skal videre fra sin gruppe i Europa League torsdag.

Ud over at FCK selv skal hente tre point hjemme i Telia Parken mod Bordeaux, skal russiske Zenit vinde over Slavia Prag i Tjekkiet.

Problemet for FCK kan dog være, at Zenit allerede er videre og sikker på førstepladsen i gruppen.

Men det gør ikke Zenits sejrssult mindre, understreger cheftræner Sergei Semak ifølge Zenits hjemmeside.

- Fodboldspillere vil altid vinde, både i træning og kamp, lyder det fra Semak på onsdagens obligatoriske pressemøde.

- Men det er svært at spå om, hvordan kampen vil forløbe. Det er rigtigt, at vores situation i gruppen ikke vil ændre sig. Men spillerne er sultne efter sejre, lyder det fra Semak på onsdagens obligatoriske pressemøde.

Russernes træner lægger dog heller ikke skjul på, at holdets situation i gruppen gør, at spillere, der sædvanligvis ikke er i aktion, kan få spilletid.

Det skyldes dog først og fremmest skader, forklarer Sergei Semak.

- Vi har et stort antal skadet. Nogle af dem, som ikke har spillet så meget, vil få chancen fra start, siger træneren.

I den første kamp mellem Zenit og Slavia Prag, endte det med en sejr til Zenit på 1-0.

/ritzau/