'Sorte svin!' FCK-profilen Mathias ’Zanka’ Jørgensen blev mødt af både buh-råb og racistiske tilråb, da han blev skiftet ind i anden halvleg i Danmarks 5-0-sejr over Liechtenstein i venskabskampen i Horsens.

Efter 65 minutters spil gjorde forsvarsspilleren sin entre på CASA Arena i Horsens, hvor venskabskampen blev spillet før VM-kvalifikationskampen mod Armenien i Parken på søndag, og her viste en flok blandt tilskuerne sig fra en yderst usympatisk side, da de gav sig til at buhe og råbe racistiske ting efter ’Zanka’ – en af deres egne.

Han blev ovenikøbet kaldt ’sorte svin’, forlyder det fra Market Manager hos Discovery Networks (Discovery har Kanal 5, der sendte kampen i tv, red.), Rasmus Kaas, som var på plads i VIP-loungen på CASA Arena.

Den fjendtlige modtagelse er ikke faldet i god jord hos flere danskere - blandt andre P3-radiovært David Neerup Mandel, der endda er Brøndby-fan, og Sebastian Stanbury, journalist på Tipsbladet. Begge gav deres mening til kende på Twitter.

De mange buh-råb og racistiske ytringer påvirkede tilsyneladende ikke 'Zanka' synderligt. FCK-spilleren var i hvert fald selv ved tasterne efter kampen, hvor han skrev følgende kommentar på Twitter, som kunne virke som hans modsvar til tilråbene:

Det er ikke første gang, at Mathias 'Zanka' Jørgensen bliver mødt med racistiske tilråb.

bt.dk prøver at få en kommentar fra 'Zanka'.