Men Zanka holdt begge ben på jorden, sagde nej til Arsenal, og skrev under med FCK i stedet. Nu ligner pladsen i midterforsvaret hans.


"Gør drenge til mænd og mænd til drenge" står der skrevet på FC Københavns træningsanlæg på Peter Bangsvej på Frederiksberg. Og KB’s gamle motto gælder stadig. Måske står det ovenikøbet klarere i øjeblikket, end det har gjort i lang tid, i skikkelse af det forsvarstalentet Mathias Zanka Jørgensen.

Som 16-årig var den daværende junior-spiller i Østerbro-klubben B93 til prøvetræning i selveste Arsenal. Én træning blev til to, og her fik han lov til at træne med nogle af de bedste spillere i verden.

- Første gang jeg var derovre, trænede jeg med førsteholdet, og blev testet fysisk. Det var virkelig en oplevelse for livet. Det var overvældende, for jeg havde ikke fået noget at vide om, hvad der skulle ske i de dage jeg var der, og pludselig skulle jeg så træne med førsteholdet.

- Jeg følte mig sgu lidt lille (Zanka er ellers 191 cm. høj red.), men de var alle sammen rigtig fine. Alle de store stjerner var der: Henry, Fabregas, Hleb osv. Alle kom de hen og snakkede med mig, selvom man var ny og ukendt. Det var faktisk det der slog mig mest ved Arsenal - de havde et fantastisk sammenhold.

- Man kunne tro, at denne overvældende oplevelse kunne få det unge talent til straks at skrive under med klubben, der gerne ville knytte ham til deres talentafdeling. Men nej.

- Der var snak med flere udenlandske klubber i den periode. Blandt andet Tottenham, Fiorentina, Inter og så Arsenal. Der var lidt forhandlinger mellem klubberne, men da FCK meldte sig på banen, var det dem, vi koncentrerede os om. Der gik bare ti dage, og så var jeg FCK-spiller, siger han, og afslører at han først ikke var lun på tanken om at spille i FCK:

- Da jeg først hørte om interessen, syntes jeg ikke at det lød som noget for mig, men så tog jeg et møde med Ståle og CV (Carsten V. Jensen, sportsdirektør, red.). Her forklarede de mig, hvad de havde, og hvad de kunne tilbyde og alt det der. Jeg ville blive fuldbyrdet medlem af førsteholdstruppen, og træne med de bedste i Skandinavien.

- Efter det møde var der ikke andet. Kun FC København. Jeg kunne blive boende i København, stadig gå i skole, og samtidig være tæt på mine venner og familie. Det er meget vigtigt, at det sociale er i orden for mig. Min familie og mine venner hjælper mig virkelig med at holde mig nede på jorden, men også bakke mig op. Når jeg har spillet en kamp, kommer jeg hjem til min mor, der enten roser eller trøster mig. Hun elsker mig ligemeget hvad.


Zanka kæmpede i sin første sæson hos løverne mod svenskeren Michael Antonsson om pladsen efter først Michael Gravgaard og Hangeland og siden Ulrik Laursen. På trods af det lykkedes det ham at spille flere kampe, score tre mål og lægge op til et mål.

 Nu er Gravgaard væk (solgt til Nantes red.) og det kan derfor se ud som om at Mathias »Zanka« skal være fast mand på et af Nordens stærkeste hold. Men som Zanka gør bedst, tager han det roligt og afslappet:

- Det er ikke sådan at jeg ikke går efter det, men jeg regner ikke med det som sådan. Jeg vil gerne spille, det er klart, men Ulrik og Anton (Antonsson red.) er gode spillere, og det kræver meget at slå en af dem af. Ståle (Solbakken red.) siger at jeg skal gøre det godt til træning, for så spiller man også kampene og viser man at man har format til det, så kommer minutterne også.

Hvordan ser fremtiden så ud for Mathias Zanka?

- Forhåbentlig lys, griner han.

 - Lige nu hedder det FC København, og det gør den de næste fire år. For mig handler det om udvikling, udvikling, udvikling. Det er det eneste, jeg tænker på.