Danmark spillede helt fantastisk i den afgørende VM-playoff kamp mod Irland, men det var ikke alle, der havde lige stor glæde af det.

Det var nemlig ikke alle Yousee-kunder, der kunne se hele kampen, og det gav vrede reaktioner på de sociale medier.

Michael Hougaard skrev på Facebook:

»Hvor er det bare elendig service, Iyder!! Det sker så tit, at man ikke kan se TV.! Vi er på vej til VM, og så kan man ikke engang få lov at se det, selvom man betaler i dyre domme for at få Danmarks bedste tv dækning?? Eller hvad?!«

»Yousee. Er I lige søde at tage jer sammen, så jeg kan se landskamp,« skrev brugeren Rasmus Andersen på Twitter.

Yousees første svar var, at man kunne se landskampen på Yousee Play eller med Yousee App'en i stedet. Men det blev det ikke meget bedre af.

»Men hvorfor fungerer jeres yousee play så ikke? Det er i øjeblikket ikke muligt at logge ind,« spurgte Niels Brolev på Facebook.

Den svarede Yousee på:

»Hej Niels. Det lyder mystisk, da jeg godt kan logge ind på webtv.«

Yousee's hjemmeside er der i skrivende stund en beklagelse:

»Problemer med at logge på yousee.dk og apps Man kan i øjeblikket opleve problemer med at logge ind på yousee.dk og vores apps. Vi arbejder på højtryk for at få denne fejl rettet. Vi beklager de gener dette medfører,« lyder det.