Jack Wilshere spiller ikke videre i AGF.

Aarhus-klubben fortæller, at der var dialog om, at den tidligere Arsenal-profil skulle fortsætte i klubben, men det blev det ikke til.

»Vi ønsker alle at takke Jack for den tid, han har været i AGF. Det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med ham og opleve ham dele ud af hans erfaringer fra en meget flot og speciel karriere.«

»Med sin tillidsfulde personlighed og nede-på-jorden-attitude har han gjort et stort indtryk på alle i AGF. Han er blevet en ven af vores klub, og vi ønsker ham alt det bedste for fremtiden og held og lykke med de nye udfordringer, han kaster sig over,« siger sportschef Stig Inge Bjørnebye.

Jack Wilshere debuterede 25. marts mod Vejle og nåede 14 kampe. Dog blev det kun til 697 minutter.