Vraget VM-dommer fundet død
Han blev kun 38 år gammel.

Han blev kun 38 år gammel.

I april sidste år blev den hollandske dommer Rob Dieperink anholdt i London mistænkt for blufærdighedskrænkelse mod en mindreårig.
Det resulterede i, at FIFA ikke udtog ham til at deltage i VM, selvom sagen blev afvist grundet manglende beviser.
Det hollandske fodboldforbund har oplyst til ESPN, at den 38-årige dommer er fundet død.
En talsmand for fodboldfundet siger:
»Vi er chokerede og dybt bedrøvede over dommer Rob Dieperinks bortgang«
»Med Rob mister dommermiljøet en højt værdsat dommer med international erfaring, men frem for alt en fin og dedikeret kollega. Vores tanker går til hans familie, venner og alle, der holdt ham kær. Vi ønsker dem megen styrke og støtte i at bearbejde dette store tab«
Der er endnu ikke fundet en dødsårsag, men politiet efterforsker sagen.
Rob Dieperinks seneste kamp som dommer var lørdag den 11. juli, hvor han dømte en testkamp mellem hollandske Go Ahead Eagles og græske Apollon Limassol.