VM-succes koster kassen i Norge: Kan påvirke politiet
Hver gang Norge går videre, så koster det ekstra i den norske statskasse.

Hver gang Norge går videre, så koster det ekstra i den norske statskasse.

Der var nok ikke mange, der regnede med, at Norge skulle nå hele vejen til kvartfinalen ved VM.
Det havde de norske politikere nok heller ikke, for hver gang Erling Haaland og Norge spiller sig videre, så kan man mærke det i statskassen.
Det skriver NRK.
Forud for slutrunden blev det besluttet, at man ville udvide tidsrummet, hvor restaurationer må skænke drinks.
I samme ombæring fik politiet tilført 145 millioner norske kroner, svarende til omkring 100 millioner danske kroner, til budgettet.
Men nu, hvor Norge har stor succes, er det uklart, hvor stor en udgift, det ender med at blive.
»Der var vel ingen, der troede, vi skulle komme så langt til VM. Hvad det betyder for det totale budget, er for tidligt at sige,« siger Torill Sorte, politiinspektør i Sør-Øst politidistrikt, til NRK.
I Norge håber Fremskrittspartiet, at regeringen nu vil afsætte flere penge til politiet, da folkefesten ellers vil gå ud over politiets andre opgaver.
Men det er ikke sikkert, at politiet skal sætte næsen op efter flere penge.
Gunn Karin Gjul, viceminister i Justis- og beredskapsdepartementet, peger på, at regeringen tilbage i maj afsatte næsten 100 millioner kroner ekstra til politiet.
Her blev det påpeget, at den yderligere kapitalindsprøjtning også skulle dække politiets arbejde i forbindelse med VM.