Brasilien har store sociale problemer op til sommerens VM, fortæller Brasilien-ekspert i kølvandet på, at en dansk journalist har opgivet VM på grund af "dødspatruljer" i Rio.

Imens danskerne går og glæder sig til at se Ronaldo og Messi brillere på fodboldbanen, foregår en beskidt oprydning i et fattigt land, som vil fremstå som et paradis, når hele verdens opmærksomhed retter sig mod det i en måned til sommer.

Det kunne den danske journalist Mikkel Keldorf fortælle en opsigtsvækkende historie om tirsdag. Han har oplevet korruption, fattigdom, og det han selv kalder for "dødspatruljer", som i forsøget på at gøre rent i Brasilien dræber gadebørn. Det har fået ham til at opgive drømmen om at dække slutrunden til sommer, og i stedet for tage hjem til Danmark og sætte fokus på Brasiliens sociale problemer.

Marie Kolling er Ph.D.-Stipendiat på Institut for Antropologi på Københavns Universitet, og hun har lavet feltstudier i Brasilien om den store fattige befolkning i landet. Keldorfs beskrivelser af politiets dødspatruljer er ikke nye, fortæller hun.

- Jeg ved, at det tidligere er foregået flere steder i Brasilien, blandt andet i Rio. Jeg har ikke hørt om det i forbindelse med VM, men det er ikke usandsynligt, at det er sket, da det har stået på i Brasilien førhen, siger hun.

Et af Brasiliens største problemer op til VM er sikkerheden, og siden 2008 har landet forsøgt at rydde op i de store slumkvarterer, som har eksisteret i mange år. Slumkvartererne kaldes for "favelaer" og har over mange år udviklet sig til reelle byer med flere hundrede tusinde fattige mennesker, som ledes af kriminelle.

Politiet er i gang med at overtage favelaerne, og det sker med militær magt, som koster liv undervejs. Den grundlæggende tanke om at få de kriminelle ledere væk fra magten er god, men metoden og effekten halter.

- Ideen med projektet var, at når politiet får kontrollen over favelaerne, så skal livsvilkårene i befolkningen forbedres i form af bedre adgang til sundhedsklinikker, skoler osv. Og det er dét, der halter. Politiet har ikke været dialogsøgende og fredsskabende, som det var hensigten, og derfor møder det kritik med den måde, det foregår på, siger Marie Kolling.

VM-slutrunden betragtes som en god begivenhed for landet, men det er den store fattige del af befolkningen, som betaler prisen. Det har skabt store protester og oprør i en befolkningen, som er stærkt utilfreds med omkostningerne ved slutrunden.

- Hvem er det egentlig, at det her VM skal gøre godt for? Det har kostet omkring 19 milliarder offentlige kroner at bygge stadions, og her går spørgsmålene på, om alle de penge ikke kunne være brugt andre steder. Der er en lang liste med steder, hvor man kunne have brugt pengene. F.eks. på offentlig transport og sundhedssektoren.

- Jeg synes, det er relevant at diskutere, om VM er en bæredygtig begivenhed. Der er så store sociale udfordringer, og der bliver brugt en masse penge på noget, som ikke kommer befolkningen til gode, siger Marie Kolling.

VM begynder d. 12. juni og varer til 12. juli.