James Rodriguez var tæt på et skifte fra Real Madrid til Chelsea, men så kom den 25-årige colombianske landsholdsstjerne på bedre tanker. Holdkammeraten Cristiano Ronaldo fik overbevist James om, at det var en dårlig idé, og at det ville være meget bedre for ham, hvis han blev i den spanske hovedstad. Det skriver det colombianske medie ConfidencialColombia.com.

Colombianeren har aldrig rigtigt etableret sig i toppen af hierarkiet i kongeklubben siden sin ankomst i sommeren 2014. Og i dette efterår har det knebet med at få spilletid for James, der ifølge det colombianske medie var frygteligt skuffet, da han ikke fik så meget som et minut på banen i december måneds finale ved VM for klubhold.

Kort tid efter landede der et tilbud fra Chelsea, som ville betale 90 millioner euro, (675 mio.kr.) for den offensive midtbanespiller. Ifølge ConfidenciaelColombia brugte James de næste syv dage til at tænke over tilbuddet, inden han selv besluttede sig for at sige nej tak til et skifte til London-klubben i januar-transfervinduet, selvom et skifte ville have forøget hans løn.

»Det er meget bedre for dig, hvis du bliver her.« Cristiano Ronaldo har angiveligt overbevist sin ven og holdkammerat James Rodriguez om, at det vil være bedst for ham, hvis han bliver i Real Madrid.
»Det er meget bedre for dig, hvis du bliver her.« Cristiano Ronaldo har angiveligt overbevist sin ven og holdkammerat James Rodriguez om, at det vil være bedst for ham, hvis han bliver i Real Madrid. Foto: SERGIO PEREZ
Vis mere

Og tilsyneladende var en kammeratlig samtale med Cristiano Ronaldo en afgørende faktor for hans beslutning. De to holdkammerater er gode venner og følges ofte ad frem og tilbage fra og til træning i Real Madrid. Det skulle angiveligt være på en af disse fælles køreture, at Ronaldo havde overbevist sin unge ven om, at han skal satse på en fremtid i Real.