De gjorde det igen i går, FC København. Forlod en europæisk kamp ubesejret. Og hvis man ikke allerede tør kalde FC København yderst stabile i europæisk sammenhæng, er der nu statistik, der bakker løvernes succes op.

I et Tweet af brugeren GracenoteLive bliver FCK således hyldet for at være den klub i Europa, der har spillet flest kampe uden nederlag i europæisk sammenhæng. I hele ni kampe i træk har FC København hentet point – og det er kun matchet af skotske Rangers og serbiske Røde Stjerne.

Læs også: Giver ikke op: Fyrer op under ond sag igen

Det gjorde klubben så igen i går, hvor de ellers mødte den på papiret stærkeste modstander i deres gruppe i Europa League i russiske Zenit Skt. Petersborg. Og selvom russerne har et langt større budget end danskerne, var det ikke fordi FC København blev overmatchet på banen. Med lidt held kunne københavnerne have hentet alle tre point.

FC København er europas varmeste navn i europæisk fodbold.
FC København er europas varmeste navn i europæisk fodbold. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

Kan FCK fortsætte den stime i resten af gruppespillet, vil det sandsynligvis også være nok til at sende dem videre fra gruppespillet – noget Ståle Solbakken regner med vil kræve ni point. For at det skal blive en realitet, fortalte nordmanden på onsdagens pressemøde forud for kampen, at klubben skal hente størstedelen af pointene på hjemmebane.

Det er da også hjemme i Parken, at FC København er notorisk kendt for at have bygget sig et fort. Både i Superliga- og europæisk sammenhæng. Nu altså i en sådan grad, at de kan prale af at være lige det bedre end næsten alle andre europæiske klubber.

FC København kan – med succes i årets Europa League – skaffe Danmark to pladser i næste års Champions League-kvalifikation. Hvordan det helt præcise regnskab bliver gjort op i forhold til netop det, kan du læse meget mere om her.