En heftig debat i England har taget sin begyndelse. For hvem skal efterfølge billedet af ingeniør-duoen Boulton & Watt, der de seneste mange år har prydet bagsiden af den britiske 50 pund-pengeseddel?

Ifølge BBC er den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichels holdkammerat i Premier League-klubben Leicester City Harry Maguire et godt bud.

»Han er en nationalskat, og vi skal ære ham som sådan,« skriver BBC-journalisten Ashitha Nagesh i sin artikel om emnet.

Således har den 194 centimeter høje midtstopper under den igangværende nominering gjort god reklame for sig selv.

Det er dette billede, hvor Harry Maguire i en svømmehal hænger på ryggen af en oppustelig enhjørning, der har inspireret forslagsstillerne:

Hvad Harry Maguire selv siger til indstillingen, melder historien intet om.

Men morsomt er det i hvert fald,

BBC har leget med tanken og giver dette bud på, hvordan 50 pund-pengesedlen fremover kan komme til at se ud. (se det her)

Imidlertid er Harry Maguire, der har spillet 16 landskampe på Englands fodboldlandshold, oppe mod en række hårde konkurrenter:

Blandt andet nævnes sangerinden Lisa Scott-Lee fra musikgruppen Steps.

»Wales er underrepræsenteret på vores pengesedler,« argumenterer Chris Fox på Twitter.

Herudover er såvel 'snapchat-kongen' Phillip Schofield Memes samt musikeren Liam Gallagher inde i billedet til fremover at pryde sig på bagsiden af 50 pund-sedlen.