Rygterne florerer allerede.

For efter Nottingham Forest har fyret manager Ange Postecoglou, har Premier League-klubben blandt andet nu rettet sit blik mod Danmark for at finde en erstatning på trænerposten.

Brøndbys Steve Cooper rygtes nemlig til den engelske klub.

Det skriver BBC.

Men spørger man hovedpersonen, så skal Brøndby-fansene dog ikke frygte, at waliseren allerede er på vej væk.

Det slog han fast over for den skrevne presse efter søndagens topbrag mod AGF.

Steve Cooper skal ingen steder, slår han fast.
Steve Cooper skal ingen steder, slår han fast. FOTO: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Det kommer ikke til at ske,« svarede Cooper med det samme, da han blev spurgt ind til rygterne.

»Jeg er meget glad her,« lød det videre fra Brøndby-bossen, inden han manede alle rygter i jorden:

»Jeg er en meget autentisk fyr, og hvis I (pressen, red.) lytter til det, jeg har sagt, og er gode journalister, så kan I høre, at jeg er autentisk. Og når man siger ting, så er man nødt til at vise det.«

»Jeg fokuserer kun på hverdagen her, for der er mange områder, hvor vi kan tage klubben til næste niveau,« afsluttede han.

Steve Cooper har tidligere i karrieren været ansat som træner i netop Nottingham Forest.

Du kan læse B.T.s dom fra søndagens 3-3-drama i Brøndby LIGE HER.