Det har været en hektisk sommer for Premier League-stjernen Daniel Sturridge.

Siden angriberen var med til at vinde Champions League med Liverpool FC, har han fået stjålet sin hund, fået en bøde og karantæne for ulovlig betting samt nu officielt lavet et overraskende klubskifte.

Sturridge skifter nemlig Premier League-tilværelsen ud med et usædvanlig eksotisk ophold for en (tidligere) engelsk landsholdsspiller – i den tyrkiske storklub Trabzonspor.

29-årige Sturridge har været på kontrakt i Liverpool FC siden 2013 med til tider stor succes, men nu skal han ud på et fodboldeventyr til en af de vildeste fodboldkulturer i verden.

FILE PHOTO: Soccer Football - Premier League - Burnley v Liverpool - Turf Moor, Burnley, Britain - December 5, 2018 Liverpool's Daniel Sturridge looks on REUTERS/Scott Heppell EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details./File Photo
FILE PHOTO: Soccer Football - Premier League - Burnley v Liverpool - Turf Moor, Burnley, Britain - December 5, 2018 Liverpool's Daniel Sturridge looks on REUTERS/Scott Heppell EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details./File Photo Foto: Scott Heppell
Vis mere

Før sommerferien blev Sturridge løst fra sin kontrakt med CL-mestrene, hvorfor han skifter gratis til Trabzonspor.

Den farlige englænder har i perioder været et stort hit som fast mand i De Rødes frontkæde, men i de seneste år har han kæmpet med at finde storformen.

Ifølge Daily Mail er Daniel Sturridge dog med sine 67 mål for Liverpool FC fortsat så varmt et navn, at han har sagt nej til hele 13 interesserede klubber.

Eksempelvis Marseille, Eintracht Frankfurt, Real Betis, Atalanta og Aston Villa.