Det lød ellers så prisværdigt: Cristiano Ronaldo ville omdanne sine hoteller til hospitaler på grund af coronakrisen.

Det var bare ikke sandt.

Det fortæller nyhedsbureaet AFP, der i et særligt format har sat sig for løbende at faktatjekke de 'rygter, myter og misinformation om coronavirussen, der spreder sig lige hurtigt som selve virussen'.

»Informationen er unøjagtig. Vi har ikke modtaget oplysninger, der peger i den retning,« siger lyder det til AFP fra en talsperson fra Pestana Hotel Group, der er selskabet bag den portugisiske fodboldspillers hoteller, til mediet.

Oprindeligt blev nyheden bragt af Adriano Del Monte, der skulle være journalist og tv-vært.

'Cristiano Ronaldos hoteller vil blive hospitaler i næste uge, hvor patienter i Portugal vil blive behandlet gratis. Han vil betale det medicinske personale,' lød det i weekenden på Twitter fra Adriano Del Monte til hans mere end 17.000 følgere fulgt op med et:

'Sikke en mand.'

Se tweetet her:

Det lille tweet gik hurtigt verden rundt. Retweetet mere end 1.700 gange, og historien blev gengivet hos bunker af medier over hele kloden.

Cristiano Ronaldo har i dag to såkaldt CR7-hoteller, ét på hjemøen Madeira og ét i den portugisiske hovedstad Lissabon, og historien er også specifikt blevet afvist af sidstnævnte over for den hollandske RTL Nieuws med ordene:

»Vi er et hotel. Vi skal ikke være et hospital. Det er en dag som alle andre, og vi bliver ved med at være et hotel.«

Cristiano Ronaldo har heller ikke på noget tidspunkt selv skrevet om hospitalstiltaget på sine sociale medier.

Cristiano Ronaldo påholder sig sit lejlighedskompleks i Funchal på Madeira.
Cristiano Ronaldo påholder sig sit lejlighedskompleks i Funchal på Madeira. Foto: RUI SILVA
Vis mere

Fodboldspilleren opholder sig i øjeblikket i selvvalgt isolation på Madeira.

Han var tidligt i sidste uge fløjet fra Italien og hjem for at besøge sin mor, der havde fået et slagtilfælde.

Siden kom det så frem, at Juventus-holdkammeraten Daniele Rugani var testet positiv for coronavirussen, og derfor valgte Cristiano Ronaldo at blive væk. Nu er også en holdkammerat, Blaise Matuidi, testet positiv.

Følg B.T.s liveblog om coronavirussen her