Selvom Viktor Fischer kan kalde sig selv for pensioneret fodboldspiller i en alder af kun 29 år, er der råd til at kaste mange penge efter en bolig. Rigtig mange penge.

For den tidligere FC København-spiller har netop købt sig en bolig i København sammen med sin kæreste Sara, og man kan vist rolig sige, at der er tale om en af den eksklusive slags.

Fischer-parret har erhvervet sig et rækkehus på Østerbro på 136 kvadratmeter, som fordeler sig over to plan.

Det skriver Se og Hør.

Fischers karriere sluttede ikke som håbet.
Fischers karriere sluttede ikke som håbet. Kristof Van Accom/AFP/Ritzau Scanpix

Huset, der tæller seks værelser og befinder sig tæt på vand, har kostet 15,5 millioner kroner, og nu kan kæresteparret glæde sig over, at de får overrakt nøglerne til den nye adresse 31. december.

Det kom som noget af et chok, da Viktor Fischer tidligere i år stoppede sin aktive karriere som fodboldspiller på grund af en langvarig skade.

Fischer blev i sine unge år anset som et af de største talenter i dansk fodbold, men karrieren sluttede alt for tidligt med 21 landskampe og tre scoringer på cv'et.

Kantspilleren nåede at spille for klubber som Ajax Amsterdam, Middlesbrough, Mainz, FCK, Royal Antwerpen og svenske AIK, som blev Fischers sidste klub.

Stem på 2023's største danske sportspræstation herunder – og vær med i konkurrencen om billetter til det storstilede Sport 2023-show, hvor B.T. Guld bliver uddelt.