Der er mange måder, man kan forsøge at forbedre sit hold på, men i Norge har en fodboldtræner fundet på en noget - lad os kalde det - alternativ strategi.

Ole Vidar Toftesund, der træner Nordstranda, som ligger langt nede i rækkerne i norsk fodbold, vil kort fortalt have fat i sæden fra nogle af verdens bedste fodboldspillere.

Det fortæller han i en video på Facebook, som efterhånden er gået verden rundt. Her holder træneren, der beskrives som en noget karismatisk person, en lang række skilte op, som forklarer hans storstilede plan.

Du kan se videoen her - artiklen fortsætter nedenunder.

Planen går i al sin enkelthed ud på, at han vil gøre kæresterne til sine spillere gravide med sæd fra superstjerner som Zlatan Ibrahimovic og Cristiano Ronaldo.

Idéen er tilsyneladende, at han på den måde på sigt kan skabe en noget mere slagkraftig trup, end den han råder over nu, hvor de fleste spillere er 'virkelig dårlige', som der står på et af skiltene, som han holder op i videoen.

Kilde: Facebook.
Kilde: Facebook.
Vis mere

Og målet er klart: Om 20 år skal Nordstranda være det bedste hold i verden.

Artiklen fortsætter under billederne..

Kilde: Facebook.
Kilde: Facebook.
Vis mere

Kilde: Facebook.
Kilde: Facebook.
Vis mere

Kilde: Facebook.
Kilde: Facebook.
Vis mere

'Tofte', som Ole Vidar Toftesund kaldes, er også navnet på en tv-serie, som det norske medie Sporten.com står bag. Her følger man 'Tofte' og hans Nordstranda-hold, som har hjemme i Bodø i det nordlige Norge.

Hvorvidt planen lykkes er endnu for tidligt at spå om, men 'Tofte' har i hvert fald gjort et forsøg, og så må han se, om Ibrahimovic eller Ronaldo griber knoglen og giver ham et kald. Det er måske utænkeligt.