Så er der bølgegang i debatten om det danske fodboldlandhold igen. Ikke om deres præstationer på grønsværen, men om holdets vokal-præstationer i omklædningsrummet efter 1-0-sejren over Panama torsdag. DBU har nemlig efter sejren offentliggjort en video på landsholdet Facebook-profil, hvor de rød-hvide drenge som afslutning på en sejrssang skråler ‘store patter.’

Det gjorde de også efter at have kvalificeret sig til VM i efteråret, men sprogbrugen faldt Per Larsen, formand for DBU Fodboldens Etiske Råd, så meget for brystet, at han opfordrede landsholdsspillerne til ‘refleksion’ over, at de er rollemodeller for børn og unge. Per Larsen kaldte det forleden et ‘koks’, at DBU og landsholdet ikke har lyttet til rådets løftede pegefinger.

DBUs kommunikationschef Jakob Høyer ryster på hovedet. Det samme gør Annette Heick, debattør, sangerinde og mangeårigt panelmedlem af radioprogrammet Mads & Monopolet på DR.

»Jeg forstår slet ikke, at det bliver til en debat. Folk må jo have ufattelig lidt at gå op i og have nogle meget nemme og vidunderlige liv, hvis man kan bruge tid på at synes, at det skulle være kvindefornedrende. Ens liv må være fuldstændig problemløst, hvis man kan synes, den sang er et problem. Det er jo bare store drenge,« siger hun og tilføjer:

»Vi lever i en verden med krig og ødelæggelse, og så går vi op i, at nogle fodbolddrenge råber ‘store patter’. Det er så proportionsløst, at jeg slet ikke kan tage det seriøst. Man kan altid finde en anledning til at blive stødt, hvis det er det, man vil. Problemet er jo, hvordan vi skal behandle virkelige problemer, hvis man farer til tasterne og hidser sig op hver gang, der sker noget af den her størrelse. Hvis man står og skriger hele tiden, hvem fanden gider så lytte efter, når der er noget at komme efter. Det her er ødelæggende for en meget seriøse kampagne som #MeToo.«

Den antisexistiske forening Everyday Sexism Project Danmark kunne ikke være mere uenig.

‘Vi taler om, hvordan alle de krænkelser kan ske, som der berettes om under hashtagget #MeToo, og det er ganske enkelt. Det er, fordi vi har en kultur, der tillader det, og en kultur, der lærer drenge at være ‘boys-will-be-boys’, hvor sexisme er en del af dette,’ skrev foreningen Everyday Sexism Project Danmark på Facebook, da landsholdet brølede ‘store patter’ i efteråret.

BT var i går i kontakt med forperson for foreningen Maria Vicki Lindbaum. Hun ville vende tilbage med en kommentar, men trak stikket. I efteråret 2017 blev hun udsat for en kaskade af hadefulde mails, sms'er og beskeder på Facebook efter at have forfægtet sine og foreningens synspunkter i den offentlige debat.

Hun fik blandt andet beskeder som 'Luk røven forpulede smatso. Det er typer som dig, der efterhånden gør det umuligt at udtrykke noget som helst nogen steder'.

»Det er helt i orden ikke at være enig med mig – især når man argumenterer sagligt for sin sag. Men det er ganske ironisk, at mange af disse mænd taler om ytringsfrihed og samtidig prøver at få mig til at tie stille ved at svine mig til,« sagde Maria Vicky Lindbaum til Jyllands-Posten i december sidste år.

Det mener danskerne på gaden

Er det okay, at fodboldlandsholdet igen har fejret en sejr med en sejrssang, hvor de råber ‘store patter’?

Simon Ossia, 20 år, sælger København S

»Ja, det er da så dansk. Altså vi lever i 2018. Jeg synes på ingen måde, at det er kvindenedgørende. Jeg er ikke selv ømskindet, og jeg synes, man skal tage den slags med et smil.«

Ardian Schala, 21 år, sælger, Hvidovre

»Jeg spiller selv fodbold. På et fodboldhold handker det om at have det godt sammen både på og uden for banen. Det handler om at have et godt sammenhold, og det får man blandt andet ved at have en sejrssang. Mænd er mænd, og det er altså bare mandehørm, som binder holdet sammen.«

Tine Jungsberg, 44 år, projektleder, Frederiksberg

»Jeg synes, det lyder vulgært. Jeg forstår ikke, hvorfor DBU ligefrem understøtter et budskab, som mange kan føle sig stødt af. Det sportslige træder i baggrunden, men vi har ytringsfrihed her i landet, så de må sige og synge, hvad de vil. Men man kunne godt skele lidt mere til almindelig, god opførsel.«