Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Allerede abonnement?
Vil du lytte til artiklen?
Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.
Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Smykker, ure og kontanter for en værdi af mere end 25 millioner kroner.
Som en flok ækle slanger i paradis har tyve sneget sig ind i fodboldstjernen Marco Verrattis feriehus på Ibiza og stukket af med et gigantisk udbytte.
Den italienske Paris Saint-Germain-spiller er på ferie på den spanske ø med sin modelkone, Jessica Aidi.
Det var mens det celebre par var ude i byen natten til søndag, at tyvene slog til og lænsede huset for værdigenstande.
Ifølge lokale medier ferierer Verratti og frue i en ejendom, som er ejet af den brasilianske fodboldlegende Ronaldo. Huset ligger i Cala Jondal i den sydlige del af Ibiza.
Det lokale politi er på jagt efter forbryderne, som dog endnu er på fri fod.
Parret har endnu ikke udtalt sig om forbrydelsen.
29-årige Marco Verratti har spillet i PSG siden 2012 og var i 2021 en afgørende profil, da Italien vandt EM.