En kæmpe krammer og brede smil.

Det var der på menuen, da Arsenals træner Mikel Arteta fik øje på den danske fodboldekspert Thomas Gravesen.

Efter fredagens Premier League-kamp mellem Arsenal og Coventry skulle den spanske træner i studiet.

Da han får øje på Thomas Gravesen, giver han ham et kæmpe kram og siger efterfølgende, da han får en mikrofon stukket i hånden:

»Jeg er meget glad for at se ham. Vi havde nogle måneder sammen, men jeg nød virkelig hans selskab. Han er en top fyr,« sagde spanieren i Viaplay-studiet.

Selvom Mikel Artetas humør steg, da han så Thomas Gravesen, har det sandsynligvis været højt i forvejen. 

Han havde nemlig netop sit forsvarende mesterhold på banen besejre oprykkerne fra Coventry med 3-0.

Her er Mikel Arteta og Thomas Gravesen side og side dengang de spillede sammen i Everton. Billedet er fra en straffesparkskonkurrence mod Fiorentina i UEFA Cuppen. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Danske Victor Torp kom på banen for Coventry i den sidste halve time.

Han afløste Caleb Yirenkyi, der netop er skiftet til den engelske klub fra FC Nordsjælland for 225 millioner kroner, hvilket er den højeste transfersum, en dansk klub nogensinde har solgt en spiller for.

Thomas Gravesen og Mikel Arteta spillede-+ sammen i Everton i sæsonen 2007/2008, hvor klubben endte på en femteplads i Premier League.

B.T. Fodbold

I dag tager vi et kig på FCK’s perfekte sæsonstart - dækker resultaterne over nogle underliggende problemer? Vi vender solgt FCM’ers udfald mod Herning og omegn. Vi spørger: Er Brøndby-stjerne for hård til Superligaen? Og så finder vi ud af, hvem der er det nye teenageguld i Superligaen. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Gæster: Jes Dorph og Thomas Skov Produktion: Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen Der kan være sponsoreret indhold og reklame i podcasten. Denne episode er sponseret af VANBRUUN. Gå ind på vanbruun.com og book en konsultation.