Det lykkedes ikke for Vendsyssel at rykke op i Superligaen, og dermed fortsætter holdet i 1. division.

Vendsyssel FF glippede søndag holdets sidste mulighed for at rykke op i Alka Superligaen, da holdet tabte 1-3 hjemme mod AC Horsens i playoffkampen om en plads i landets bedste række.

Dermed skal Hjørring-holdet igen ud og spille 1. division efter sommerferien. Det er tredje sæson i træk, at Vendsyssel ikke rykker op, selv om man har været med i toppen alle år.

Vendsyssel og sportschef Jacob Krüger havde vurderet, at en oprykning til Superligaen ville have givet omkring 12 millioner i klubkassen.

-«eg har slet ikke tænkt over, hvor det her sætter vores projekt.«

»Lige nu er jeg bare helt tom indeni. Vi havde håbet på at rykke op. Det har været par hårde uger,« siger Krüger efter nederlaget til Horsens.

»Vi giver ikke op. Det skal nok lykkedes på et tidspunkt. Lige nu kan jeg slet ikke overskue, hvad der skal ske.«

 
AC Horsens Jespersen bringer hans hold på 1-1 mod Vendsyssel på fornemmeste vis!
Vis mere

»Jeg tror, vi får et budget på nogenlunde samme niveau i næste sæson,« siger sportschefen.

Vendsyssel havde i sidste weekend chancen for at tage den direkte plads fra 1. division til Alka Superligaen, men her tabte man til Hobro IK.

Det endte også med et samlet nederlag til nordjyderne i duellen mod AC Horsens, og det betyder, at cheftræner Erik Rasmussens mandskab skal indstille sig på endnu en sæson i 1. division.

»Jeg tror, vi kan blande os i toppen af rækken igen næste år, men det kommer helt an på, hvor mange penge klubben skaffer,« siger Erik Rasmussen.

 
Se alle højdepunkterne fra den afgørende kamp mellem Vendsyssel og AC Horsens, der kæmpede om Superliga-bold i næste sæson!
Vis mere

»Nu har området set, at der godt kan komme en form for fodbold-hype. Der betyder det selvfølgelig noget, at det lokale erhvervsliv bakker os op. Det er næsten det vigtigste,« siger han.

Vendsyssel har kontraktudløb med otte af klubbens spillere.

/ritzau/