Prisen på helt dyre boliger i London falder voldsomt.

Ifølge ejendomsmæglerkæden Savills står boligejere, der har købt, da priserne toppede, lige nu til et tab på op mod 25 procent, hvis de skal af med boligen igen. 

Det skriver Weekendavisen, som citerer det britiske medie The Guardian.

I Westminster er boligpriserne faldet mest - nemlig med 25,4 procent på et år, mens priserne i City er faldet med 20,4 procent. I Kensington og Chelsea er boligpriserne faldet med 14,7 procent.

Og en af dem, der formentlig kommer til at mærke det på bankkontoen er Norges rigeste mand, den 82-årige milliardær John Frederiksen.

Han satte sidste år sin London-bolig til salg for omkring to milliarder kroner, men den 2700 kvadratmeter store bolig er endnu ikke solgt.

Og måske bliver han nødt til at sætte prisen ned, for boligpriserne lader ifølge Savills' markedsanalytikeren Anthony Payne ikke til at stige lige foreløbig:

»Hånden på hjertet, så tror jeg ikke, vi har nået bunden af markedet endnu,« siger han til The Guardian.