Det har været en af de mest spektakulære sager i England i det forgangne år.

Men torsdag tog sagaen omkring Mason Greenwood en spektakulær drejning, da sigtelserne for voldtægt og fysisk vold mod spillerens tidligere kæreste frafaldt.

Samtidig betød det, at den tidligere Manchester United-stjerne brød tavsheden efter mange, lange måneder.

Det melder Sky Sports.

Siden de voldsomme anklager begyndte at hænge over hovedet på den 21-årige Greenwood, har den unge mand i høj grad isoleret sig.

»Jeg er lettet over, at det her er overstået, og jeg vil gerne takke min familie, mine kære og venner for deres støtte,« forklarer han ifølge mediet i en udtalelse.

»For nu har jeg ikke yderligere kommentarer.«

Det var politiet fra Greater Manchester Police, der torsdag meldte ud, at Greenwood ikke længere er retsforfulgt.

Det var dette billede af ekskæresten og en lydfil, som fik sagen til at eksplodere i medierne.
Det var dette billede af ekskæresten og en lydfil, som fik sagen til at eksplodere i medierne.
Vis mere

»I betragtning af den store mediedækning af denne sag, er det kun rimeligt, at vi deler nyheden om, at den 21-årige mand, som blev anholdt og sigtet i forbindelse med en efterforskning, der blev åbnet i januar 2022, ikke længere er retsforfulgt for dette,« lød det fra politiinspektør Michaela Kerr.

Sagen eksploderede i januar 2022, da den unge Manchester United-spiller blev fængslet, men senere løsladt mod kaution.

Siden blev han suspenderet af klubben, og har været det lige siden.

Han blev også droppet af sin sponsor Nike, ligesom han blev fjernet af det populære fodboldspil, FIFA.

Du kan læse mere om sagen, hvor Greenwoods ekskæreste blandt andet delte et opslag på sociale medier, hvor hun blødte fra munden.

Det kan du lige her.