Watford skulle bruge tre point i tirsdagens Premier League-kamp mod Norwich for at holde lidt afstand til nedrykningsstregen.
Det sørgerede engelske Danny Welbeck for. Efter 56 minutter scorede han et flot saksesparksmål i bedste Sibusiso Zuma-stil. Det endte med at blive sejrsmålet i 2-1-sejren.
Resultatet betyder, at London-klubben har fire point ned til nedrykningsstregen i skrivende stund.
Du kan se det flotte mål øverst i artiklen.

Sejrsmålet var ligeledes en personlig forløsning for Danny Welbeck. Det var hans første mål i denne Premier League-sæson.
Englænderen var da også en tilfreds mand, da han snakkede med Sky Sports efter kampen.
»Det betyder rigtigt meget for mig og holdet. Det er et mål, der skubber os i den rigtige retning,« sagde han og tilføjede.
»Vi vil give den alt, hvad vi har herfra, men lige nu er jeg bare tom for ord over målet.«
Watford kom ellers bagud allerede efter fire minutter, men fik alligevel vendt et truende nederlag til tre point, der kan vise sig at være livsvigtige.