Der bliver onsdag aften spillet uden tilskuere, når Paris Saint-Germain får besøg af Borussia Dortmund i ottendedelsfinalen i Champions League.

Men det ændrede ikke på, at fodboldstjernerne blev taget imod med manér, da de ankom til stadion med spillerbussen.

Billeder foran Parc des Princes viser således, hvordan fans i massevis står samlet og blandt andet fyrer fyrværkeri af forud for returopgøret.

Et hav af sportsbegivenheder er enten blevet aflyst, udsat eller spillet for lukkede døre, efter coronavirussen for alvor har ramt Europa.

Udover aftenens Champions League-opgør er det onsdag blevet beslutet, at begge Europa League-kampe torsdag er udskudt.

Det drejer sig om kampene mellem Sevilla og AS Roma samt Inter og Getafe.

Senest er også den spanske pokalfinale i fodbold blevet udsat.

Onsdag luftede FCK-manager Ståle Solbakken også sine frustrationer, da deres Europa League-kamp torsdag mod tyrkiske Istanbul Basaksehir spilles foran tilskuere, mens returopgøret hjemme i Parken bliver for lukkede døre.

Se flere billeder fra de vilde scener i Paris herunder:

FRANCK FIFE
ANNE-CHRISTINE POUJOULAT
FRANCK FIFE