Nedturen er total for traditionsklubben Esbjerg.

I næste sæson spiller klubben i landets tredjebedste række 2. division. Det er første gang i 27 år, at klubben er så langt nede i rækkerne. Det er ikke sket siden sæsonen 1994/95.

Det står klart efter et 2-3-nederlag til Fremad Amager på hjemmebane. Det vanvittige drama bød blandt andet på to røde kort - og i sidste ende var det farvel og tak til den stolte klub på den jyske vestkyst.

Esbjerg førte ellers 2-0 undervejs, men alligevel kunne man ikke holde den livsvigtige sejr på egne fødder.

Esbjerg fB møder Fremad Amager i Nordicbet Liga på Blue Water Arena i Esbjerg, onsdag den 18. maj 2022.
Esbjerg fB møder Fremad Amager i Nordicbet Liga på Blue Water Arena i Esbjerg, onsdag den 18. maj 2022. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

Esbjerg har med nederlaget otte point op til den rigtige side af nedrykningsstregen med kun to kampe tilbage af sæsonen.

Klubben har med ejerne Pacific Media Group i ryggen været i massiv modvind i længere tid, siden de overtog klubben i foråret 2021. Siden har klubben været plaget af den ene dårlig sag efter den anden heriblandt omkring den kontroversielle tyske træner Peter Hyballa, der skabte overskrift på overskrift i byen i sin tid fra maj 2021 til august 2021.

Men nu er det klubben selv anført af talsmand Paul Conway, der sørger for de gule bjælker rundt på landets medier.

For onsdag blev der skrevet et mørkt kapitel i en klub med stolte traditioner, der vandt bronze i Superligaen så sent som i 2019.

Tre år senere er den helt gal.

2. division venter.

En historisk nedrykning.