Vanvittig hændelse: 13-årigt barn straffes med fem års karantæne
En 13-årig dreng er blevet tildelt en fem år lang karantæne efter en selfie med en fodboldspiller.

En 13-årig dreng er blevet tildelt en fem år lang karantæne efter en selfie med en fodboldspiller.

Johan Cruijff Arena i Amsterdam sydede.
Tilskuerne tiljublede de orangeklædte spillere fra Holland i braget mod Tyskland.
Men pludselig skete der noget uventet.
En 13-årig dreng forcerede afspærringen omkring banen og spænede ind på banen.
Først mistede han fodfæstet og gled på den glatte græsplæne, men han kom hurtigt på benene igen og nåede at tage en selfie med den hollandske stjernespiller Tijjani Reijnders, inden vagterne indhentede ham og eskorterede ham væk.
Og det skulle vise sig et blive en skæbnesvanger selfie – for nu er barnet blevet straffet hårdt.
Det skriver mediet Bild.
Den 13-årige dreng har modtaget en grum straf i form af fem års karantæne fra at overvære alle professionelle fodboldkampe i Holland samt en bøde på 100 euro.
Udover denne straf undersøger det hollandske fodboldforbund angiveligt om yderligere mulige omkostninger kan kræves dækket af forældrene gennem et civilretligt søgsmål. Det kan også omfatte eventuelle sanktioner fra UEFA.
Tilbage i 2021 oplevede det hollandske fodboldforbund en identisk sag, hvor en 13-årig dreng løb på banen under en landskamp mod Montenegro og tog en selfie med fodboldspilleren Memphis Depay.
Dette barn modtog ligeledes en femårig karantæne.
Det vil kræve et par vagter på et ungdomsarbejde for den 13-årige knægt at spare op til at betale sin bøde på 100 euro – men nu har han i hvert fald weekenderne frie til det de næste mange år.