Manchester City udspillede Liverpool med en knusende 5-0-sejr på eget græs, hvor en af De Rødes største stjerner så rødt.

Kampens dramatisk højdepunkt faldt med otte minutter tilbage af første halvleg af Premier League-braget mellem Manchester City og Liverpool.

Her fik Sadio Mané et omdiskuteret rødt kort.

Liverpools formstærke offensivspiller jagtede en dyb stikning, da han med højt hævet ben kastede sig frem i en tackling for at prikke bolden for snuden af Citys fremadstormende målmand, Ederson.

Ederson fik dog på kanten af feltet hovedet på bolden først, og han blev i samme moment truffet af Mané 'karatespark' på kinden, hvorefter han faldt tungt ned i græsset.

Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Foto: Nigel Roddis
Vis mere

Foto: Nigel Roddis
Vis mere

Dommer Jon Moss var ikke i tvivl, om hvad der skulle ske.

Den farlige tackling blev takseret til et rødt kort til stor utilfredshed for Mané og ikke mindst hans manager, Jürgen Klopp, som reagerede vredt på sidelinjen.

Det røde kort satte gang i debatten på de sociale medier. Var det en korrekt dom? Det var der flere meninger om.

Se en række fodboldprofilers vurdering på Twitter nederst i artiklen. Og afgiv selv din stemme herunder.

Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Foto: Nigel Roddis
Vis mere

Foto: LEE SMITH
Vis mere

Efter sammenstødet med Liverpool-spilleren blev Ederson behandlet i flere minutter på banen for siden at blive båret ud og erstattet af reservekeeper Claudio Bravo.

Stilllingen var 1-0 til Manchester City, da Mané blev udvist efter en scoring fra Sergio Aguero. Siden er det blevet til både 2-0 og 3-0 efter to Gabriel Jesus-scoringer. Og med et kvarter igen gjorde Leroy Sané det til 4-0 ligesom tyskeren også lukkede ballet med en fornem langskudskasse til slutresultatet i overtiden.

Se alle højderpunkterne fra opgøret herunder. Artiklen fortsætter under videoen.

 
Manchester City vandt 5-0 over Liverpool FC i 4. runde af Premier League.
Vis mere

0-5-nederlaget er Jürgen Klopps største som træner/manager siden hantabet 1-6 til Werder Bremen med Mainz i 2006.

Med storsejren er Pep Guardiolas Manchester City på førstepladsen i Premier League med 10 point efter fire spillede kampe. Manchester United kan dog med en sejr i dagens sene kamp mod Stoke City gå forbi City.

Liverpool har syv point.

Reaktioner fra Twitter: