Liberal Alliances formand er stor fan af fodboldklubben FC Midtjylland.
Derfor har han torsdag aften fået æren at være Disney+ 'kendis'-kommentator, når FC Midtjylland møder belgiske Genk i Europa League.
Det skriver Disney+ i en pressemeddelelse, hvor det lyder fra Alex Vanopslagh:
»Jeg glæder mig meget til at være tilbage i kommentatorboksen og igen kommentere FC Midtjylland, som har gang i en virkelig imponerende sæson.«
Når han siger 'igen', henviser han til første gang, han sad i kommentatorboksen.
Det gjorde han sidste efterår, hvor han så sit hold tabe 0-2 til rumænske FSBC.
»Sidst jeg skulle kommentere, var det jo en pinlig omgang fodbold – og jeg lagde ikke fingre imellem, hvad jeg tænkte om holdet den aften,« lyder det videre fra Alex Vanopslagh, der tilføjer:
»I år er vi dog fuldstændig urørlige i Europa, så jeg glæder mig til at skulle kommentere en Midtjylland-kamp med højt humør.«
Du kan følge B.T.s livedækning af FC Midtjylland mod Genk HER.
