Han lignede en mand i chok - og situationen skabte efterfølgende undren over de danske forhold.

For FC Københavns Lukas Lerager var søndag aften målløs over, at han ikke fik tilkendt et mål efter en afslutning tæt under mål, men linjedommeren var skråsikker i sin vurdering - og et videotjek med to noget tvivlsomme kameravinkler ændrede ikke noget på dommen.

Efter opgøret undrede FCK-anføreren sig og han rettede siden kritik af, at man i Danmark ikke har et system - såkaldt mållinjeteknologi - til at afgøre, om en bold er 100 procent inde eller ej.

Men årsagen er simpel. Det er for dyr en investering til, at de danske klubber endnu har villet betale for det, fortæller Divisionsforeningens direktør, Claus Thomsen, til B.T.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Hvis klubberne tager det op, så kigger vi på det. Man diskuterede det for nogle år siden, men man fandt ud af, at det var for stor en investering i forhold til hvilken funktion det har og hvor mange gange det reelt skal i brug.«

»Siden da er der også kommet VAR, som vil fange et antal af de hændelser, der potentielt kan være omfattet af mållinjeteknologi. Det giver endnu færre hændelser, hvor der er brug for mållinjeteknologi. Så det er grunden,« lyder forklaringen fra Thomsen, som fortæller, at der i Bundesligaen har været to kendelser om året i snit i årene, hvor målteknologien har været indført.

Han slår fast, at det står klubberne frit for at vælge målteknologien til:

»Det er op til klubberne at tage valget. Hvis de gerne vil have det og vil betale for det, så er det ikke noget problem for dommerne.«

Direktøren anslår, at prisen umiddelbart lægger sig på lidt over to millioner kroner per klub, hvis det gælder løsningen med målkameraer, som er implementeret i eksempelvis den tyske Bundesliga og i den engelske Premier League.

Ifølge Daily Mail kostede det i 2013 2,2 millioner kroner for Premier League-klubberne at implementere det såkaldte HawkEye-system, hvor minimum seks kameraer sættes op i hvert målfelt for at kunne fange de nødvendige vinkler til at fælde en sikker dom.

Foto: Yasuyoshi Chiba/AFP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Men regningen er faktisk endnu større, for brugen af kamerasystemet medfører også en betydelig udgift per kamp - anslået til omkring 27.000 kroner af den amerikanske ligas kommissær Dan Garber tilbage i 2013.

Derfor er det altså en sværere løsning, end tv-kommentator på Viaplay Stig Tøfting foreslog i forbindelse med søndagens situation.

»Jeg hørte godt Tøftings kommentar om at gå i Power (elektronikforretning, red.) for at købe to kameraer og hænge op. Men løsningen er ikke helt så simpel, og det kan næppe gøres på den måde,« siger Claus Thomsen.

FCK-træner Jacob Neestrup var efter søndagens opgør åben for at implementere systemet, hvis dommerne kan få hurtig og klar besked, om bolden er inde eller ude.

»Hvis de bare med det samme kunne sige, at den var inde eller ude, så kunne det være fedt. Men jeg ved ikke, hvor mange knaster, det koster,« sagde Neestrup, der ikke kritiserede situationen søndag - det var lige for begge hold, mente han.

Tidligere på Superliga-sæsonen opstod en kontroversiel situation, hvor mållinjeteknologi kunne have spillet en rolle.

Det skete, da en fan fangede en anden vinkel end tv-kameraer, og det såede stor tvivl om, hvorvidt AGF var blevet snydt for et mål mod OB.

Læs mere om det her.