Den danske landsholdsspiller, Viktor Fischer, skifter til Bundesliga-klubben Mainz 05.

Det skriver Mainz 05 på sin Twitter-konto.

Den 23-årige Viktor Fischer kom til Middlesbrough inden sidste sæson. Tiden i den nordengelske klub blev dog aldrig særlig lykkelig for den danske offensivspiller. Han spillede ikke regelmæssigt, og klubben endte med at rykke ud af Premier League efter kun en enkelt sæson.

Inden Middlesbrough spillede Viktor Fischer i Ajax i fire år.

»Sportsidrektør Rouven Schröder og træne rSandro Schwarz har overbevist mig, om at Mainz 05 er den rigtige klub for mig for atter at kunne nyde at spille fodbold. Mainz er en skøn by, og vi har et dejligt stadion. Jeg vil hurtigt blive en del af dette hold og denne klub, og jeg skal nok komme i form i en fart, så jeg kan bidrage med mine kvaliteter,« siger Viktor Fischer til klubbens hjemmeside.

»Viktor Fischer er en spændende spiller med stort potentiale. Vi glæder os over, at han har valgt at fortsætte sin karriere i Mainz 05,« siger sportsdirektør Rouven Schröder.

Kontrakten med Mainz 05 er fire-årig.