Den jamaicanske OL-guldvinder i atletik, Usain Bolt, kommer ikke til at spille fodbold i Europa i denne omgang.

Således har han takket nej til et tilbud om en to-årig kontrakt i den maltesiske klub Valletta FC.

»Jeg kan bekræfte, at Usain ikke ønsker at forfølge muligheden i Malta,« citeres Usain Bolts agent Ricky Simms blandt andet for at sige til ESPN i denne artikel.

Svaret er med beklagelse modtaget af Valletta FCs direktør Ghasston Slimen.

Usain Bolt i aktion for den australske klub Central Coast Mariners.
Usain Bolt i aktion for den australske klub Central Coast Mariners. Foto: PETER PARKS
Vis mere

»Vi ønsker Usain Bolt alt det bedste i fodboldkarrieren. Det tilbud som Valletta FC har givet ham vil altid være på bordet,« siger han.

I stedet har Usain Bolt valgt at fortsætte sit prøvetræningsophold i den australske A-League-klub Central Coast Mariners.

For denne klub scorede han så sent som i fredags to mål, da Macarthur South West United blev besejret 4-0 i en træningskamp.

Usain Bolt har tidligere prøvetrænet i klubber som Borussia Dortmund (Tyskland), Mamelodi Sundowns (Sydafrika) og Strømsgodset (Norge).

Usain Bolt vandt i sin atletikkarriere ikke færre end otte OL-guldmedaljer.
Usain Bolt vandt i sin atletikkarriere ikke færre end otte OL-guldmedaljer. Foto: ERIC FEFERBERG
Vis mere

I sin bemærkelsesværdige atletikkarriere vandt Usain Bolt guld ved OL  gange, ligesom han har sat verdensrekord i 100, 200 og 4x100 meter løb. Desuden er det værd at bemærke, at han har vundet 11 VM-guldmedaljer.