New York danner denne sommer ramme om en sportsudvikling af dimensioner, men det historiske sammenfald truer nu med at lægge storbyen fuldstændig ned i et logistisk mareridt.

Byens elskede basketballhold, New York Knicks, har nemlig spillet sig i NBA-finalerne for første gang i 27 år. 

Men selvom fans jubler løs i gaderne, skaber succesen dybe panderynker hos de lokale transportmyndigheder.

Finaleserien i NBA spilles bedst af syv kampe, og hvis opgøret mod San Antonio Spurs strækker sig langt, kan torsdag den 16. juni ende i totalt kaos. Det skriver The New York Post.

På netop denne dag skal en potentiel kamp seks spilles i den legendariske arena Madison Square Garden, der ligger midt på Manhattan. 

Samtidig ruller VM-bølgen i baghaven, hvor fodboldmastodonerne fra Frankrig tørner sammen med Senegal.

Fans tog til gaderne efter New York Knicks kvalificerede sig til finalerne
Fans tog til gaderne efter New York Knicks kvalificerede sig til finalerne Foto: David Dee Delgado/AFP/Ritzau Scanpix

Det er tidsplanen og fansenes bevægelser, der skaber stor bekymring:

Kl. 15:00 (lokaltid): VM-braget mellem Frankrig og Senegal fløjtes i gang på det gigantiske MetLife Stadium i New Jersey.

Kl. 20:30 (lokaltid): Den nervepirrende NBA-finalekamp mellem Knicks og Spurs begynder i Madison Square Garden.

Myndighederne frygter, at titusinder af fodboldfans, der søger fra stadion i New Jersey og tilbage mod Manhattan, vil kollidere direkte med basketballfans, der er på vej ind mod centrum.

Foto: Jamie Squire/AFP/Ritzau Scanpix

Det statslige transportselskab New Jersey Transit har derfor udsendt en usædvanlig henstilling. 

Borgere, der hverken har billet til VM-kampen eller basketbraget, opfordres på det kraftigste til helt at undgå at rejse ind og ud af byen denne dag, skriver New York Post

Heldigvis er den 16. juni den eneste dag, hvor de to gigantiske sportsbegivenheder overlapper i New York-området. 

Byen kan dog godt vænne sig til det massive rykind af fodboldfans, for når det hele skal afgøres, er det MetLife Stadium, der lægger græs til den absolutte VM-finale den 19. juli.

B.T. Fodbold

I dag zoomer vi ind på Patrick Mortensens skifte til Brøndby. Vi evaluerer Kasper Schmeichels karriere. Vi taler om de seneste transferrygter. Arne Slot er fyret - den runder vi også. Og så skal vi kigge på en håndfuld nye fodboldregler. Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producer: Frederik Riis-Jacobsen Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen