Der har været nok at se til for politiet natten til søndag i Aarhus. 

For her har der været uro, hvilket har resulteret i, at 17 Brøndby-fans over et længere tidsrum i løbet af natten er blevet anholdt. 

Det oplyser Østjyllands Politi til B.T. 

Anholdelserne er sket efter blandt andet forstyrrelse af den offentlige orden og har fordelt sig hen over hele natten, lyder det. 

De 17 fans er siden blevet løsladt og er ikke i politiets varetægt længere, lyder det.

AGF og Brøndby mødes søndag eftermiddag klokken 16 i et Superligabrag, hvor de to fangrupperinger ofte er kommet i karambolage. 

Brøndby kommer til opgøret som guldbejler og har desperat brug for en sejr, mens AGF netop har kvalificeret sig til pokalfinalen og har lang vej til medaljerne i mesterskabsspillet. 

Du kan følge opgøret live her på bt.dk.