Et hint fra Manchester Uniteds trøjesponsor, Adidas, viser nu måske, at Zlatan Ibrahimovic bliver i klubben.

Tidligere på sommeren var de fleste fodboldkendere enige om, at svenskerens tid som Manchester United-spiller var ovre. Men rygter om, at angriberen måske alligevel bliver i klubben, har siden taget til.

Og en ledetråd på Adidas hjemmeside viser nu, at Zlatan Ibrahimovic måske bliver hos De Røde Djævle. På sportstøjsfabrikantens officielle hjemmeside er man nu begyndt at sælge Manchester United trøjer med nummer 10 på ryggen, hvor der står 'Ibrahimovic'.

Et andet hint: I sidste sæson havde svenskeren nummer 9, men det nummer har nyankomne Romelu Lukaku fået - og da den tidligere nummer 10, Wayne Rooney, er blevet solgt over sommeren, så er nummer 10 faktisk ledig.

Her ses det eventuelle bevis på, at Zlatan bliver i United
Her ses det eventuelle bevis på, at Zlatan bliver i United
Vis mere

Engelsk presse er også enige på mange punkter om Zlatans fortsatte eksistens hos Manchester United. Her mener de nemlig, at den store svensker vil underskrive en ny kontrakt i denne måned.

Zlatan Ibrahimovic spillede sin indtil nu sidste kamp for Manchester United tilbage i april måned, hvor han blev skadet i en kamp i europæisk-regi mod Anderlecht.