Ups!

Rød og hvid. Det er jo som bekendt de danske farver, ikke mindst på det danske flag.

Men det er også farverne på flaget tilhørende det danske landsholds modstander tirsdag aften, Schweiz.

Og noget tyder på, at der måske opstod lidt for stor forvirring omkring netop ovenstående, da Danmark og Schweiz gjorde deres entre på banen i Basel og gjorde klar til nationalsang.

EM kvalifikationskamp mellem Schweiz og Danmark på St. Jakobs Park i Basel i Schweiz, tirsdag den 26. marts 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019)
EM kvalifikationskamp mellem Schweiz og Danmark på St. Jakobs Park i Basel i Schweiz, tirsdag den 26. marts 2019. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2019) Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

De to hold placerede sig nemlig forkert i forhold til, hvordan de to flag var lagt ud.

Til stor munterhed i kommentatorboksen på Kanal 5. Se den kiksede situation øverst i artiklen.

Og der skal være styr på tingene i Uefa-regi.

Så de to landshold fik hurtigt byttet rundt på deres placeringer, før der kunne synges nationalsang og siden spilles EM-kvalifikationskamp.