»I dag er en af de helt specielle dage, som Gud har givet os.«

Manchester Uniteds spydspids Edinson Cavani delte torsdag en glædelig nyhed på sin Instagram profil. En lille familieforøgelse.

»Vi er glade for ankomsten af vores lille Silvestre. Jeg lykønsker min partner for modet. Jeg elsker dig.«

Det er den 34-årige uruguayanske spillers fjerde barn i alt, men kun nummer to med sin nuværende partner, Jocelyn Burgardt.

Tidligere på året gik der rygter om, at Edinson Cavani var på vej til et skifte tilbage til Sydamerika, netop fordi graviditeten blev offentliggjort.

Her blev han blandt andet rygtet til mægtige Boca Juniors, før han skrev under med Manchester United igen.

De tre andre børn, som Edinson Cavani har, hedder Bautista, Lucas og India, hvor de to førstnævnte er med den tidligere partner Maria Soledad Cabris Yarrús

Senest Edinson Cavani var i aktion, var i Europa League-finalen mod Villareal, hvor Cavani og resten af Manchester United-holdet måtte se sig slået efter straffesparkskonkurrence.