'Det har været fantastisk at opleve fans tilbage på stadion de seneste uger. Men …'

Sådan indleder Manchester United-legenden Rio Ferdinand et Twitter-opslag, hvor han har valgt at dele en trist episode, der udspillede sig søndag eftermiddag.

For i opgøret mellem Wolverhampton og 'De Røde Djævle' påstår den tidligere fodboldstjerne, at han blev udsat for racisme.

Det skriver 42-årige Rio Ferdinand i et opslag på det sociale medie.

42-årige Rio Ferdinand.
42-årige Rio Ferdinand. Foto: GLYN KIRK
Vis mere

'Til den Wolves-fan, der lige er blevet smidt ud for at have fremført abelignende lyde direkte mod mig: Du skal udelukkes fra fodbold og opdrages,' står der i opslaget, inden han fortsætter:

'Kom og mød mig, så vil jeg hjælpe dig med at forstå, hvordan det føles at blive udsat udsat for racisme.'

Efterfølgende er den pågældende fan, der angiveligt råbte ad den tidligere engelske landsholdsanfører, blevet anholdt af West Midlands Police, som lige nu undersøger sagen yderligere, skriver The Independent.

Rio Ferdinand var på stadionet som ekspertkommentator for det engelske medie BT Sport.

Den pensionerede fodboldspiller har en stor stjerne hos Manchester United-fans verden over.

Det skyldes, at han spillede hele 12 sæsoner for den engelske storklub. Hans cv tæller desuden over 500 Premier League-kampe.