Du kan ikke være i tvivl.

Manchester United-legenden Gary Neville havde en masse at fejre lørdag aften, hvor han formentlig overvejede et melde sig ind i den officielle Watford-fanklub.

Bundholdet formåede at besejre Liverpool med hele 3-0 og soppede dermed topholdets stime som ubesejret i Premier League - og stoppede dermed også Liverpools drømme om at gøre, som kun Arsenal har gjort før og vinde Premier League uden at tabe en kamp.

Det fejrede Gary Neville på sin helt egen måde.

Champagne skal der altså til, når Manchester Uniteds evige rivaler får spændt ben på vej mod et rekordmesterskab.

Watfords 3-0-sejr over Liverpool kom efter en flot præstation med to scoringer af Ismaila Sarr og en enkelt scoring af klublegenden Troy Deeney.

Allerede inden slutfløjt i Watford lørdag aften havde Gary Neville set, at Watford var foran, og her drillede han Liverpool-fans ved at pointere, at Liverpool var 'ved at smide den igen'.

Her må Neville dog mene den ubesejrede sæson, for meget skal gå galt, hvis ikke Liverpool skal stå som mestre inden for relativt få uger.

Liverpool fører Premier League med 22 point ned til Manchester City på andenpladsen, men 'The Citizens' har en enkelt kamp i hånden på Liverpool, så de kan bringer forspringet ned på 19 point med 10 kampe tilbage af sæsonen.

Hvis Liverpool vinder sine næste tre Premier League-kampe og Manchester City vinder de næste fire kampe (inklusiv den udsatte kamp mod Arsenal, der var programsat til søndag) inden de to holds indbyrdes kamp den 5. april, kan Liverpool blive mestre ved at slå Manchester City på Etihad.

Manchester City har dog inden da kampe mod Manchester United og Chelsea i Premier League.

Liverpool-legenden Jamie Carragher har desuden fået et screenshot af Gary Neville som nyt profilbillede efter lørdagens kamp. Det lever han nok med, når/hvis Liverpool bliver mestre.