Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Ryan Giggs har sagt op som landstræner for Wales med øjeblikkelig virkning.

Den tidligere Manchester United-spiller har været suspenderet fra rollen siden november 2020, hvor han blev anholdt. Der er dog ikke meldt præcist ud endnu, hvorfor Giggs har valgt at sige jobbet op.

Det oplyser Wales Fodboldforbund (FAW) på sin hjemmeside.

»Fodboldforbundet i Wales anerkender den personlige erklæring, der kommer fra Ryan Giggs mandag aften.«

Foto: FABRICE COFFRINI
Vis mere

»FAW udtrykker sin taknemmelighed til Ryan Giggs for hans periode som manager for Herrelandsholdet og værdsætter den beslutning, han har truffet, hvilket er i walisisk fodbolds bedste interesse.«

Waliseren blev senere sigtet og tiltalt for vold mod sin tidligere kæreste og hendes søster.

47-årige Robert Page tog over som midlertidig Wales-boss i Giggs' fravær. Det var med stor succes, da han førte landet til deres første VM-slutrunde siden 1958.

Sagen mod den tidligere fodboldstjerne er blevet udsat på grund af en sagspukkel i retssystemet, har nyhedsbureauet AFP meldt ud.

Giggs er tiltalt i tre punkter, men nægter sig skyldig i anklagerne, der udover vold også handler om tvang og kontrollerende adfærd.

»På grund af en ophobning af sager, som kun er blevet værre på grund af pandemien og behovet for at holde afstand, er det en realitet, som retten oplever på daglig basis,« forklarede dommer Hilary Manley om udsættelsen.

Retssagen mod United-legenden forventes at blive sat i gang til august.

Andre læser også