Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

»Ud af vores klub!«

Det er denne lørdag budskabet fra tusindvis af Manchester United-fans til klubbens ejere, Glazer-familien.

Manchester United møder Norwich i Premier League og inden kampen og i løbet af de første 17 minutter af opgøret protesterede en stor gruppe fans mod klubbens ejere ved ikke at gå ind på stadion - det var ét minut for hvert af de 17 år, som Glazer-familien har ejet klubben.

Aktionen betød blandt andet, at der ved kampens start altså var masser af tomme pladser på det store engelske stadion.

Det skriver Manchester Evening News, der beretter, at det frem mod pausen begyndte at tynde ud i antallet af demonstrerende United-fans.

Klubbens ejere har i flere år været ganske upopulære i den røde del af Manchester, og fansene har bedt den amerikanske Glazer-familie om at sælge klubben.

Det er endnu ikke sket, og derfor fortsætter protesterne altså denne lørdag.

På banen er der umiddelbart ikke meget at protestere overfor fansene - i hvert fald i dag - for lige nu er Manchester United foran med 2-1 over Norwich. Cristiano Ronaldo har scoret begge Uniteds mål.

En sejr kan sende Manchester United på femtepladsen i Premier League, hvis Arsenal også smider point.

Foto: PETER POWELL
Vis mere

Andre læser også