Det ser man godt nok ikke hver dag.

En meget unik medalje kommer nu til salg hos Bruun Rasmussen, og 'den står 100 procent flot', lyder det fra den anonyme spiller, der har valgt at sætte klenodiet til salg.

Træner Richard Møller Nielsen fik trofæet med hjem til Danmark. Bent K Rasmussen

De danske fodboldherrer har to fodboldtrofæer stående: EM-pokalen fra 1992 og så et trofæ fra forløberen til Confederations Cup i 1995, King Fahd Cup.

Sidstnævnte triumf er måske gået lidt i glemmebogen hos mange, men her fik Danmark som den eneste europæiske nation adgang efter EM-triumfen.

Danmark sejrede overraskende i finalen mod selveste Argentina efter mål af Michael Laudrup og Peter Rasmussen, og så var det andet - og hidtil sidste - trofæ i hus.

Nu er en medalje fra den hedengangne turnering dukket op på en auktion, og den vurderes til en værdi af 10.500–15.000 kr.

Auktionen starter 11. oktober, oplyser Bruun Rasmussen.